Om læseplan

Forbered vores hjerter på Påske: En faste andagtUddrag

Preparing Our Hearts for Easter: A Lenten Devotional

DAG 4 AF 40

"Dag 4: Testen"



Dette er en af de mest kendte og sværeste passager i Bibelen. Abraham bliver præsenteret i 1. Mosebog 12 som den person “alle jordens folkeslag” vil blive velsignet gennem (1. Mosebog 12:1-3) Og når vi kommer til scenen ovenfor, ser vi, at det som begyndte med Guds kald til Abraham om at forlade sit hjem, nu er nået til et dramatisk klimaks. Gud har nu inkluderet det ultimative offer og den ultimative test af Abrahams tro på kaldet —villigheden til at ofre sin egen søn. Smerten og bitterheden i dette øjeblik forøges af det faktum, at Abraham og hans kone, Sarah, havde ventet mange år på opfyldelsen af Guds løfte om, at de skulle få en søn. Guds løfte om at en nation ville rejse sig gennem deres familie, syntes umuligt for Abraham og Sarah grundet deres barnløshed.



Så nu hvor deres bønner er blevet besvaret og de har fået en søn, beder Gud Abraham om at gøre noget der synes fuldstændigt brutalt og irrationelt. Hvordan vil Gud skabe et folk gennem ofringen af Abrahams eneste arving? Hvordan vil hans død føre til velsignelsen, der loves i 1. mosebog 12? Vi finder svaret ved at flytte vores blik fra hændelserne i Abrahams liv til hændelserne i Jesu liv.



Når du reflekterer over denne historie om tro og opofrelse i lyset af denne tid op til den hellige påskeuge, så tag dig tid til at reflektere over måden hvorpå den bebuder Jesu tro og offerfrelse. Abrahams erklæring om, at Gud selv vil sørge for lammet (1. mosebog 22:8) minder os om Guds gave; Lammet der frelser verden (Mark 10:45, Joh 1:29,36). Da Gud sørger for vædderen på Morija bjerget, bebuder det hans offer af sin eneste søn, Jesus Kristus —det sande fejlfrie Lam, som døde i vores sted på korset. Ligesom Isak er Kristus lammet, der føres til slagtning, men ulig Isak åbner Jesus ikke sin mund. Ligesom Isak bar sit eget brænde til alteret, bar Jesus sit eget trækors (Joh 19:17). Genlæs passagen med øjnene fæstnet på Jesus, ophavsmanden og fuldenderen af din tro (Hebr. 12:2).



Bøn



Hellige Fader, jeg takker og priser dig for, at du sendte din eneste søn til verden. Giv mig øjne til at se Jesu skønhed og fuldkommenhed, Det fejlfrie Lam, som villigt ofrede sig selv, så jeg kan modtage tilgivelse og et nyt liv. Og i lyset af din nåde, må jeg da leve et liv fyldt med tro og stole på din godhed og lægge mit liv ned for andre. I Kristi navn, Amen.



Copyright (c) 2012 by Redeemer Presbyterian Church.
Dag 3Dag 5

Om denne plan

Preparing Our Hearts for Easter: A Lenten Devotional

Hvad er Faste? Det er en tid hvor vi forbereder os på Kristi lys og livs sejr over syndens og dødens mørke. Når vi bevæger os fra Askeonsdag til påsken bliver vi mindet om vores skrøbelighed og Guds frelsende nåde.

Denne læseplan blev lavet af de ansatte i Redeemer Presbyterian Church og blev oprindeligt offentliggjort på www.redeemer.com i 2012. Anvendt med tilladelse.

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik