Om læseplan
Forbered vores hjerter på Påske: En faste andagtUddrag
Download appen
"Dag 40: Graven"
Det centrale budskab i det historiske kristne evanglie er at Jesus Kristus genopstod fra de døde. Hvor fristende det end måtte være for os at hoppe hurtigt fra fredag til søndag, fra korset til opstandelse, så stopper Matthæus op og fører os gennem stilheden i graven.
Mange har prøvet at pille det kristne håb fra hinanden ved at antyde, at Jesus ikke døde rigtigt, eller at ivrige disciple havde stjålet hans krop for at understøtte deres påstand om, at deres frelser var genopstået. Matthæus' mellemspil mellem udåndningen og første tilsynekomst taler dog utvetydigt om en rigtig død, en grav der var stille, og en situation der syntes uden håb.
Romerne var grundige med at udføre straffe, især for dem, der var anklaget for landsforræderi. At Joseph var i stand til at få fat i Jesu krop betød, at bødlerne var tilfredse med deres arbejde. Gennem hele Det Gamle Testamente dyngede jøderne sten på de nederdrægtigste kriminelle for at vise, at for nogle ville der ikke være noget liv efter graven. At en stor sten lukkede indgangen til graven betød, at intet liv var forventet efter graven. Graven er stadig uden bevægelse, mørk, stille.
Det er den skæbne, vi skulle have haft, menneskehedens skæbne. Og alligevel, har vi et håb i ham, som gik i graven for os, der er en vej gennem og ud til en ny verden skabt af Gud. Det er håbet, at fordi én overskred graven, så vil vi også opleve et nyt liv med ham. Matthæus' beskrivelse af graven er en påmindelse om, at graven var stille, og dog varede stilheden kun en dag mere.
Bøn
Vor Fader, mind os om at gravens mørke snart vil bliver overvundet af lyset på den tredje dag. I Kristi navn, Amen.
Copyright (c) 2012 by Redeemer Presbyterian Church.
Det centrale budskab i det historiske kristne evanglie er at Jesus Kristus genopstod fra de døde. Hvor fristende det end måtte være for os at hoppe hurtigt fra fredag til søndag, fra korset til opstandelse, så stopper Matthæus op og fører os gennem stilheden i graven.
Mange har prøvet at pille det kristne håb fra hinanden ved at antyde, at Jesus ikke døde rigtigt, eller at ivrige disciple havde stjålet hans krop for at understøtte deres påstand om, at deres frelser var genopstået. Matthæus' mellemspil mellem udåndningen og første tilsynekomst taler dog utvetydigt om en rigtig død, en grav der var stille, og en situation der syntes uden håb.
Romerne var grundige med at udføre straffe, især for dem, der var anklaget for landsforræderi. At Joseph var i stand til at få fat i Jesu krop betød, at bødlerne var tilfredse med deres arbejde. Gennem hele Det Gamle Testamente dyngede jøderne sten på de nederdrægtigste kriminelle for at vise, at for nogle ville der ikke være noget liv efter graven. At en stor sten lukkede indgangen til graven betød, at intet liv var forventet efter graven. Graven er stadig uden bevægelse, mørk, stille.
Det er den skæbne, vi skulle have haft, menneskehedens skæbne. Og alligevel, har vi et håb i ham, som gik i graven for os, der er en vej gennem og ud til en ny verden skabt af Gud. Det er håbet, at fordi én overskred graven, så vil vi også opleve et nyt liv med ham. Matthæus' beskrivelse af graven er en påmindelse om, at graven var stille, og dog varede stilheden kun en dag mere.
Bøn
Vor Fader, mind os om at gravens mørke snart vil bliver overvundet af lyset på den tredje dag. I Kristi navn, Amen.
Copyright (c) 2012 by Redeemer Presbyterian Church.
Skriften
Om denne plan
Hvad er Faste? Det er en tid hvor vi forbereder os på Kristi lys og livs sejr over syndens og dødens mørke. Når vi bevæger os fra Askeonsdag til påsken bliver vi mindet om vores skrøbelighed og Guds frelsende nåde.
Denne læseplan blev lavet af de ansatte i Redeemer Presbyterian Church og blev oprindeligt offentliggjort på www.redeemer.com i 2012. Anvendt med tilladelse.
