Om læseplan
Forbered vores hjerter på Påske: En faste andagtUddrag
Download appen
"Dag 3: Mørket”
1. Mosebog 15 fortæller om en af de mest bemærkelsesværdige, hvis ikke det er den mest makabre episode i Abrahams liv.
For en nomade var løftet om at få et land i besiddelse både beroligende og svært at tro på, så det er kun naturligt, at Abraham vælger at svare på Guds løfte (v. 7:“Jeg er Herren, som førte dig fra din hjemby Ur for at give dig det land, du nu bor i.”) med en indvending (v. 8: “Hvordan kan jeg være sikker på, at du vil give mig det?”). Det er ikke indvendingen, der er overraskende, men tegnet som Gud giver.
Dyr bliver bragt hen foran Gud, delt i to og derefter grupperet foran ham. Forfatteren gør det klart, at da solen går ned, så falder Abraham ikke bare i søvn, nej han oplever et "stort og frygteligt mørke.” I det tætte mørke passerer en rygende ovn eller en flammende fakkel midt imellem halvdelene af de døde dyr og episoden ender med denne erklæring, “Sådan bekræftede Herren den dag pagten med Abram.” (v. 18).
Hvad er det, der sker? Når parter indgik en pagt i Den Antikke Nære Orient blev det ofte dramatiseret med et offer eller en anden opførelse af den straf, der ville tilfalde den part, der ikke overholdt pagten. Det var et et udtryk for at begge parter var villige til at ære pagten, om det så skulle koste dem livet —deres skæbne ville blive den samme som dyrenes. I mørket var Abraham vidne til, at Gud (i skikkelse af en rygende ovn eller fakkel) passerede midt imellem halvdelene af de døde dyr, og ikke desto mindre er det ikke nødvendigt for Abraham at gøre det samme!
Forfatterne til evangelierne skriver, at da Jesus døde, faldt der mørke over landet, og med det øjeblik ser vi Guds offer, som han ærer sit løfte til os med. Det er en påmindelse om, at han gik i døden for at give os himlen, han blev fremmed for at give os et hjem, og han oplevede dybt mørke for at bringe os ind i lyset. I virkeligheden er det denne vision, der beroliger Abrahams frygt i 1. Mosebog 15:1 (“Frygt ikke, Abram, Jeg er dit skjold.”). Er det også din trøst?
Bøn
Fader, påmind mig om, at fordi Jesus oplevede mørket, så har du vist mig dit lys, fordi han oplevede fremmedgørelse, så har du lovet mig et hjem, fordi han oplevede graven, har du givet mig himlen. Og hjælp mig ikke at frygte, for du er mit skjold og min rigelige belønning. I Kristi navn, Amen.
Copyright (c) 2012 Redeemer Presbyterian Church.
1. Mosebog 15 fortæller om en af de mest bemærkelsesværdige, hvis ikke det er den mest makabre episode i Abrahams liv.
For en nomade var løftet om at få et land i besiddelse både beroligende og svært at tro på, så det er kun naturligt, at Abraham vælger at svare på Guds løfte (v. 7:“Jeg er Herren, som førte dig fra din hjemby Ur for at give dig det land, du nu bor i.”) med en indvending (v. 8: “Hvordan kan jeg være sikker på, at du vil give mig det?”). Det er ikke indvendingen, der er overraskende, men tegnet som Gud giver.
Dyr bliver bragt hen foran Gud, delt i to og derefter grupperet foran ham. Forfatteren gør det klart, at da solen går ned, så falder Abraham ikke bare i søvn, nej han oplever et "stort og frygteligt mørke.” I det tætte mørke passerer en rygende ovn eller en flammende fakkel midt imellem halvdelene af de døde dyr og episoden ender med denne erklæring, “Sådan bekræftede Herren den dag pagten med Abram.” (v. 18).
Hvad er det, der sker? Når parter indgik en pagt i Den Antikke Nære Orient blev det ofte dramatiseret med et offer eller en anden opførelse af den straf, der ville tilfalde den part, der ikke overholdt pagten. Det var et et udtryk for at begge parter var villige til at ære pagten, om det så skulle koste dem livet —deres skæbne ville blive den samme som dyrenes. I mørket var Abraham vidne til, at Gud (i skikkelse af en rygende ovn eller fakkel) passerede midt imellem halvdelene af de døde dyr, og ikke desto mindre er det ikke nødvendigt for Abraham at gøre det samme!
Forfatterne til evangelierne skriver, at da Jesus døde, faldt der mørke over landet, og med det øjeblik ser vi Guds offer, som han ærer sit løfte til os med. Det er en påmindelse om, at han gik i døden for at give os himlen, han blev fremmed for at give os et hjem, og han oplevede dybt mørke for at bringe os ind i lyset. I virkeligheden er det denne vision, der beroliger Abrahams frygt i 1. Mosebog 15:1 (“Frygt ikke, Abram, Jeg er dit skjold.”). Er det også din trøst?
Bøn
Fader, påmind mig om, at fordi Jesus oplevede mørket, så har du vist mig dit lys, fordi han oplevede fremmedgørelse, så har du lovet mig et hjem, fordi han oplevede graven, har du givet mig himlen. Og hjælp mig ikke at frygte, for du er mit skjold og min rigelige belønning. I Kristi navn, Amen.
Copyright (c) 2012 Redeemer Presbyterian Church.
Om denne plan
Hvad er Faste? Det er en tid hvor vi forbereder os på Kristi lys og livs sejr over syndens og dødens mørke. Når vi bevæger os fra Askeonsdag til påsken bliver vi mindet om vores skrøbelighed og Guds frelsende nåde.
Denne læseplan blev lavet af de ansatte i Redeemer Presbyterian Church og blev oprindeligt offentliggjort på www.redeemer.com i 2012. Anvendt med tilladelse.
