Samtaler med GudUddrag

Herrens stemme er tit ikke ret høj. Helligånden hvisker ofte. I tilfælde, hvor han forsigtigt udtrykker bekymring, er det en meget god idé straks at fjerne os fra den potentielle fare. Når han stille og roligt udtrykker velsignelse, kan vi ligeledes vælge at adlyde og træde ind i denne mulighed i tro. Herren gentager ikke altid, så vi skal være opmærksomme på hans stemme og handle. 

En eftermiddag midt på sommeren modtog jeg en besked, der afgjort ændrede min retning. Flere af mine børn havde været på en lille kristen skole i vores område. Et bestyrelsesmedlem, som også var en personlig ven, ringede for at spørge, om jeg ville overveje at komme til samtale som ungdomsskoleleder til næste skoleår. 

Hvilken uventet mulighed. Jeg kan godt huske den mentale opvejning og forsøg på balance, der fandt sted bag min maskerede telefonstemme. Først kom alle ulemperne: Jeg havde en kunst uddannelse. Jeg vidste ynkeligt lidt om at skrive læseplaner. Jeg havde ikke arbejdet uden for mit hjem i årevis. Undervisning i klasser uden for vores hjem ville helt sikkert forstyrre vores stabile familierutine. Denne stilling ville betyde et stort arbejde — puha! Jeg ville ikke engang vide, hvor jeg skulle begynde. Og hvorfor skulle jeg tro, at jeg ville blive ansat fremfor mere kompetente lærere, der var til samtale omkring stillingen? 

Derefter kom fordelene: Hvad hvis dette var en mulighed for at hjælpe med at kompensere for hjemmeundervisningen? Selv en lille indkomst ville velsigne familiens budget. Endnu mere elskede jeg at undervise og var god til det. En mulighed for at undervise uden for mit hjem kan være en velkommen udfordring - hurra! Hvis Gud havde valgt mig til denne stilling, ville hans visdom og kraft så ikke følge opgaven? 

I det samme øjeblik talte Herren. Det var som om hans hånd pressede på min skulder - kun én gang og blødt. Det var det hele. Han antydede, at det at komme til samtale til dette særlige job var en velsignelse. 

Jeg blev ansat inden for en måned. Inden for to måneder havde Herren afsløret visionen for kursusarbejdet. Ved den tredje skrev jeg læseplaner, interagerede med de studerende og overraskende nok - nød jeg processen. Jeg ved nu, at uden denne udfordring ville jeg ikke have haft færdighederne eller selvtilliden til at skrive bogen om den bøn, der fulgte. Velsignelserne har været mange ved dette enkelte lydighedsskridt.