Farlige bønnerUddrag

Send mig

Som præst gennem flere årtier har jeg set de mest intime bønneanmodninger fra tusinder af mennesker. Hver uge oversvømmer hundredvis af behov vores kirke, fra bønnekort gennem vores telefontjeneste i løbet af ugen eller online anmodninger via sociale medier eller vores kirke-app. Så du vil ikke blive overrasket over at vide, at den mest almindelige sætning, jeg hører hver uge, er en, jeg er glad for at opfylde: ”Præst, vil du bede for ...?”

Jeg betragter det som et privilegium, en ære og et glædeligt ansvar at stoppe op og løfte et ønske op foran Guds trone og bede ham om barmhjertighed, bevægelse, vejledning, handling, at udøve mirakel for mennesker, som jeg kender og elsker. Hver uge beder nogen om at Gud vil helbrede deres elskede mod kræft, hjælpe en nabo med at finde et job eller genoprette et smerteligt ægteskab. Studerende beder om bøn for at komme ind på det studie, de har valgt, hjælp til at betale for det studie eller håndtere smerten ved deres forældres skilsmisse. Nogle mennesker beder for en ægtefælle. Andre beder om hjælp til at tilgive en person, der skader dem. 

Selvom emnerne varierer, beder folk Gud om at gøre noget for dem eller nogen, de elsker. Gud hjælp mig. Gud, hjælp nogen jeg elsker. Herre, jeg har brug for ... Fader, vil du venligst...? 

Gud, gør noget for mig. 

Hør mig ... vi bør bestemt bede på denne måde. Vi bør altid invitere Guds nærvær, Guds kraft, Guds fred til at gribe ind i vores liv. Vi bør bede Gud om at gøre mirakler på vores vegne. Vi bør løfte vores kære og minde os selv om, hvordan Gud kan bevæge sig i deres liv. Vi bør søge Herren i alle vores behov.

Men vi burde ikke stoppe der.

Hvad hvis vi i stedet for at bede Gud om at gøre noget for os, bad en farlig, selvfornægtende bøn om at være tilgængelige for vores himmelske Fader?

Hvad hvis vi bad måske den farligste bøn af alle?

“Send mig, Herre. Brug mig.”

Esajas bad sådan en bøn for uforbeholden tilgængelighed for Guds nærhed. Den gammeltestamentelige profet fortæller om sit møde med den Hellige, da Gud spurgte: “Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?” (Esajas 6:8) Og uden at kende detaljerne, uden at vide hvornår eller hvor, bad Esajas denne fantastiske, livsændrende bøn: ”Her er jeg. Send mig!” (Esajas 6:8).

Bemærk, at Esajas ikke bad om nogen detaljer. Han spurgte ikke Gud hvor. Eller hvornår. Eller hvad der ville ske. Dette er grunden til, at denne bøn kan føles så farlig. ”Gud, send mig. Brug mig. Jeg beder ikke om detaljer. Jeg behøver ikke at kende fordelene. Eller om det bliver let. Eller om jeg vil nyde det. På grund af den du er - min Gud, min konge, min frelser - stoler jeg på dig. Fordi du er hersker over universet, overgiver jeg min vilje til dig, hver en del af mig. Tag mit sind, mine øjne, min mund, mine ører, mit hjerte, mine hænder og mine fødder og led mig mod din vilje. Jeg stoler på dig. Gud, mit svar er ja. Hvad er spørgsmålet?”

Forestil dig, hvis du bad sådan. Er du træt af sikre bønner? Er du træt af at leve for ting, der ikke betyder noget? Foragter du halvhjertet, lunken kristendom? Bed så den farlige bøn

Her er jeg, Herre.

Send mig.