Farlige bønnerUddrag

Hvorfor dine bønner skal være farlige 

Som så mange andre mennesker kæmpede jeg for at bede konsekvent og effektivt i årevis. Selv med gode intentioner blev jeg ofte distraheret eller kedede mig endda, når jeg bad. Som ung præst hjalp en af ​​mine venner med at overbevise mig om, at det var tid til en ændring. Alt for længe havde jeg tolereret troløse bønner, men jeg vidste, at Gud ønskede mere for mig, og jeg ønskede at kende ham mere intimt.

“Hej, Craig, tror du, at Gud stadig gør mirakler?”

“Selvfølgelig” sagde jeg.

“Godt—for dine bønner er virkelig tamme.”

Jeg forsøgte at grine, men hans joke gjorde ondt - hovedsagelig fordi han havde ret.

Jeg var uden ord, så jeg undlod at forsvare mig, mens jeg tænkte over sandheden i hans observation. Jeg kunne ikke benægte sandheden i den hemmelighed, jeg allerede kendte, men ikke ønskede at indrømme: mine bønner var ynkelige.

Denne plan er for alle, der føler sig låst fast i sit bønneliv, beder gentagne, forudsigelige og sikre bønner.

Vi tjener en Gud, der kan gøre mere, end vi kan bede om eller forestille os. Så det er tid til at stoppe med at spille sikre kort. Vi blev ikke skabt til et liv i komfort. Vi er lidenskabelige og magtfulde, skabt til at ændre verden på radikale måder! Jeg tror, ​​at denne læseplan vil opmuntre dig til at bryde gennem grænserne og vil inspirere dig til at bede farligt og leve dristigt.

Mens jeg studerede Bibelen mere, undrede jeg mig over de mange forskellige bønner, der blev talt af Guds folk. De bad ikke kun om ting, der var utroligt personlige - for at få børn, for eksempel (1. Samuelsbrev 1:27)—men også deres bønner var ofte så praktiske, og handlede om mad og forsyning (Matt. 6:11) og undslippe fra deres fjender (Salm. 59:1–2). Nogle gange virkede det til, at de forsigtigt hviskede til en kærlig Gud. Andre gange råbte de til ham i smerte og frustration

Deres bønner var ærlige. Desperate. Brændende. Fra det inderste. Ægte. Og dér bad jeg om, at Gud ville beskytte mig og velsigne min burger og pomfritter.

Min ven havde ret

Mine bønner var tamme.

Måske kan du genkende det. Det er ikke, at du ikke tror på bøn. Det gør du sikkert. Men du sidder fast i et spor. Du beder omkring de samme kampe og de samme ønsker. På samme måde. På samme tid. Hvis du overhovedet prøver at bede. Du ved sandsynligvis, at du skal bede mere. Og med mere lidenskab. Mere tro. Du ønsker at tale med Gud og lytte til ham, dele en intim samtale som du ville med din ægtefælle eller bedste ven. Det vil du virkelig gerne, men er ikke sikker på hvordan. Så dine bønner forbliver sikre.

Flade. Kedelige. Forudsigelige. Forældede. Tamme.

Sandheden fra min ven overbeviste mig om, at det var tid til en ændring i mit bønneliv. I alt for lang tid havde jeg tolereret kedelige, troløse og for det meste tomme bønner. Jeg vidste, at Gud ønskede mere for mig, og jeg ønskede at kende ham mere intimt på trods af min tøven omkring, hvad det ville kræve af mig.

Når vi søger at kommunikere med Gud i ægte, sårbar og intim bøn, pakker han os ikke ind i en boble af åndelig sikkerhed. I stedet sprænger han vores hvad-får-jeg-ud-af-det--boble og opfordrer os til at stole på ham, når vi ikke ved, hvad næste skridt er. Nogle dage føler vi os velsignede. Andre dage står vi over for udfordringer, modstand og forfølgelse. Men hvert øjeblik med farlig bøn vil blive fyldt med hans tilstedeværelse.

Er du klar til mere? Er du træt af at spille de sikre kort? Er du klar til at bede dristige, trosfyldte, ærefrygtige, livsændrende, verdensforandrende bønner?

Hvis du er, så er denne bibellæseplan noget for dig.

Men jeg advarer dig. Der vil være bump på vejen. Når du begynder at bede ting som "søg mig, knæk mig, send mig," kan du opleve dale. Angreb. Udfordringer. Smerte. Modgang. Modløshed. Selv hjertesorg. Men der vil også være glæde ved tro, vidundere ved mirakler, lindring i overgivelse og glæde ved at behage Gud

Det er tid til at stoppe med at bede sikkert.

Det er tid til at begynde at tale, virkelig tale - og virkelig lytte - til Gud.

Det er tid til farlige bønner.