Om læseplan

Jakobs BrevUddrag

Jakobs Brev

DAG 1 AF 11

Tro under prøvelser

Jakob begynder sit brev med at tale om troen under prøvelser. Prøvelser er ikke noget, vi skal frygte, men tværtimod noget, der kan være med til at styrke vores tro og udvikle en større udholdenhed hos os. Ja, vi skal ligefrem regne det for en glæde, når vores tro prøves. Jakob definerer ikke nærmere hvilke prøvelser, der er tale om. Et gæt kunne være, at der både kan være tale om noget udefra og indefra: At vi møder modstand fra vores omgivelser; at vi rammes af indre tvivl eller håbløshed. Jakobs pointe synes at være, at der midt i prøvelsen eller fristelsen er en mulighed for modning som kristen. Den prøvede tro er en stærkere tro.

I mødet med prøvelserne står vi i et valg mellem at stole på Gud eller møde ham med manglende tillid. Det må være det, Jakob mener med at bede i tro uden at tvivle. Gud er rundhåndet nok til at give os visdom til at erkende, hvordan vi forbliver tro midt i prøvelsen – endda uden at bebrejde os, at vi måske selv har bragt os i en vanskelig situation. Det er ikke os men Gud, der er rig på denne visdom. Men han deler den gerne med os.

Derfor skal den fattige være stolt af sit rige liv med Gud og den rige af at være i modtagerens rolle overfor Gud. Ja, vi skal alle glæde os over at tilhøre den samme rundhåndede Far midt i vores mange forskellige prøvelser.

Refleksion: Hvornår oplever du prøvelser og fristelser? Hvad hjælper dig til at forblive tro mod Gud?

Info: Den kristnes glæde under alle forhold er et gennemgående tema i de nytestamentlige breve. Læs fx også 1 Pet 1,6.

Dag 2

Om denne plan

Jakobs Brev

Hvilke konsekvenser har det, at du er en kristen? Rigtig mange, svar Jakob i dette brev. Du kan lære om en død kristendom uden gerninger. Du bliver undervist i en kraftfuldt kristenliv med opfordringer til et liv med ...

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik