Om læseplan

Lev i Ånden: Andagter med John PiperUddrag

Live By The Spirit: Devotions With John Piper

DAG 5 AF 7

Ånden fylder os med glæde

Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. Vær derfor ikke tåbelige, men forstå, hvad der er Herrens vilje. Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden. -Efeserbrevet 5:15-18


Hvorfor søger folk hen mod alkohol? For at få en god stund. Vi vil alle være glade, men der er et problem: "dagene er onde" (vers 16).


Hvor søger du hen når dagene er onde, når du er skræmt eller mismodig eller deprimeret eller bange? Paulus bønfalder os: "Søg ikke hen mod alkohol; søg Ånden. Alt af værdi som alkohol kan give dig, det kan Gud Helligånden give langt mere."


Der er mennesker, som ikke kan fløjte en glad melodi eller synge en sang på arbejdet, fordi de er så anspændte og bekymrede omkring livet. Men senere på aftenen på værtshuset, med et par drinks indenbords, kan de pludselig lægge armene om hinanden og synge og grine.


Vi længes alle efter at være ubekymrede, uhæmmede og lykkelige. Og den voksende tragedie i vores dage, som i Paulus' dage, er, at et stigende antal af mennesker (selv kristne) tror, at den eneste måde de kan finde denne barnagtige frihed på, er at bedøve dem selv med alkohol. En sådan livsstil vanærer Gud, så Paulus siger: Der er en bedre måde, at overkomme de onde dage på -vær fyldt med Ånden, og du vil opleve en enestående glæde, der synger og laver melodier til Herren.


Så, hvad betyder det, at være fyldt af Ånden?


Ånden som fylder os, er Ånden af glæde, som altid strømmer mellem Gud Faderen og Gud Sønnen, på grund af den fryd de har i hinanden. Derfor betyder det "at være fyldt med Ånden", at være indhyllet i den lykke der strømmer i den Hellige Treenighed, og at elske Gud Faderen og Gud Sønnen med den sammen kærlighed, som de elsker hinanden med.


Den sti som Ånden baner gennem junglen af vores ængstelser ud til det åbne landskab af lykke, er troens sti. Ifølge Paulus, er vejen til at fyldes af Ånden ved at stole på, at håbets Gud virkelig regerer - at ingen spurve falder til jorden udenom hans vilje (Matthæusevangeliet 10:29) -og at han styrer verdenen for dig og for alle, som har tillid til hans ord. Ved at tro på dette, vil du blive fyldt med Helligånden og med glæde.


Se mere: http://www.desiringgod.org/messages/be-filled-with-the-spirit


Dag 4Dag 6

Om denne plan

Live By The Spirit: Devotions With John Piper

7 andagter om Helligånden fra John Piper

Vi vil gerne takke John Piper og Desiring God for at stille denne læseplan til rådighed. For mere information, besøg venligst: http://www.desiringgod.org/

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik