Et bibelsk syn på sociale forandringerUddrag

At ofre os selv

I dagens passage (Mark 6:35-36) er den position, vi finder disciplene i, meget lig den, mange af os står over for, når vi rejser med Jesus i dag.

Udmattede af kravene om at følge Jesus og tjene andre, ønskede disciplene en pause. Og så bliver deres korte udsættelse afbrudt af samlingen af en stor skare med uden tvivl mange krav.

Som aftenen falder på, er disciplene forskrækkede over, at mængden ikke viser tegn på at forlade stedet, selvom stedet er øde, og der ikke er mad. Deres impuls er at bede Jesus om at sende dem væk, da intet kan gøres.

Vi ønsker ofte at gøre det samme med dem, hvis behov ligger uden for vores evne til at opfylde. Vores tendens er at fokusere på problemer frem for muligheder. Ligesom disciplene har vi en tendens til at skubbe problemet fuldstændigt over på Jesus for at løse det, i modsætning til at spørge ham, hvordan vi kan arbejde sammen. Mange af vores bønner er mere som disciplenes anmodning – Jesus, tag venligst dette ansvar fra vores hænder!

Reflektér:

Uden Guds trofasthed ville vi kæmpe for at få enderne til at mødes uden håb om, at livet nogensinde ændrede sig. Men Guds ord er blevet plantet i hjerterne på dem, der tror, og har givet os en appetit til at arbejde sammen for at se hans forvandlende kraft.

Disciplene havde begrænsede ressourcer, men Jesus mangfoldiggjorde dem for at brødføde en enorm skare. Hvilke ressourcer har du, som Gud kan fordoble og bruge til velsignelse af dit samfund? Disse er måske ikke blot materielle ressourcer, men færdigheder eller tid.