Om læseplan

Find vejen tilbage til GudUddrag

Finding Your Way Back To God

DAG 4 AF 5

“Gud elsker mig med en dyb kærlighed på trods af alt." I alt virvaret i dit nye liv med Faderen kan den næste opvågning måske nok føles mere som et skridt tilbage end et skridt fremad. Gud tilbyder dig noget, du ønsker og har brug for—et velkommen hjem. Men noget i dig ønsker at modsætte sig. At blive budt velkommen hjem af din himmelske Far og blive en del af familien—uden nogen spørgsmål—synes måske totalt urealistisk for én, der har strejfet så meget omkring. Vi kalder denne del af din rejse for opvågningen til kærlighed. På dette tidspunkt begynder vi at indvende: "Jeg fortjener det ikke.” Guds accept er mere end ubegribelig. Men det Gud siger og gør, er fuldstændig modsat af, hvad vi synes, vi fortjener, og vi må bare erkende: “Gud elsker mig med en dyb kærlighed på trods af alt.” Nu forstår du, hvorfor vi siger, at vores hjemkomst ledsages af en åndelig kamp. Vi har én mening om os selv, Gud har en anden. Vi ser på vores fortid fuld af fejl og skam, og han ser på, hvem vi er med kærlighed og barmhjertighed. Det er derfor, at denne opvågning er et stort gennembrud. Vi indser, måske for første gang, at ingen af os fortjener en ny chance, ingen af os fortjener at blive tilgivet, og vi fortjener på ingen måde at blive elsket betingelsesløst. Men det er vi! Det er du! Du fortjener det ikke, men Gud giver den til dig alligevel. Hvis du er som de fleste af os, så kender du alt til skammens soundtrack. Skammen hvisker: “Du har ingen betydning” og “Ingen kan elske dig.” Skammen råber: “Du får ikke flere chancer!" Skammen fordømmer os, så når vi første gang møder nåden, begynder vi at gentage: “Jeg fortjener det ikke.” Lad ikke din fortids fejltagelser og nederlag definere hvem du er. Det er skammens stemme. Du er ikke, hvad du har gjort eller ikke gjort. Du er ikke, hvad der er blevet gjort imod dig. Du er, hvem Gud siger du er. Hans barn. Kan du mærke en åndelig kamp inden i dig? Hvis ja, hvordan vil du beskrive den?
Dag 3Dag 5

Om denne plan

Finding Your Way Back To God

Er du på udkig efter at få mere ud af livet? At længes efter mere er i virkeligheden en længsel efter at komme tilbage til Gud — Ligegyldigt hvordan din relation med Gud er nu. Vi oplever alle milepæle — eller opvågninge...

More

We would like to thank Dave Ferguson, Jon Ferguson and WaterBrook Multnomah Publishing Group for providing this plan. For more information, please visit: http://waterbrookmultnomah.com/catalog.php?work=235828

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik