Start her | De første skridt med JesusUddrag

Markus 16 & Lukas 24 | Opstået

Velkommen tilbage mine venner. I dag er en stor dag. Vi slap ved korset. Jesu lig bekræftede død, svøbt i linned og lagt i en grav. En stor sten blev rullet foran, og en romersk vagt blev sat på plads for en god ordens skyld. Der gik en dag. Og en mere. Jøderne hvilede på sabbatten, og vi begynder tidligt søndag morgen. 

Markus 16 starter lige efter solopgang. Flere af kvinderne bærer krydderier til graven for at ære den afdøde. Og de undrer sig: hvordan skal de flytte stenen? Vers 4:

“Men da de nåede frem, så de, at stenen allerede var rullet væk. Graven var åben. De gik indenfor og så en engel i skikkelse af en ung mand sidde i højre side af gravhulen. Han var iført en lang, hvid klædning. Da kvinderne så englen, blev de forskrækkede, men han sagde til dem: „Vær ikke bange. ‘Vær ikke bange,’ sagde han. ‘Er det ikke Jesus af Nazaret, den korsfæstede, I leder efter? Han er ikke her! Han er genopstået. Se selv: Det var her, han blev lagt. Men gå nu hen og sig til Peter og de andre disciple: ‚Jesus tager til Galilæa for at mødes med jer dér, sådan som han har sagt jer.’”

Vers 8 fortæller os, at kvinderne er “var ude af sig selv og rystede af sindsbevægelse.” Det var alvorligt. De venter en død og finder en levende engel! Og de bliver bedt om at gå og fortælle det til disciplene. Hvad betyder det hele? 

>Og var det hele en overraskelse? Læg mærke til den sidste sætning i vers 7, "sådan som han har sagt jer." Jesus talte om dette – han fortalte disciplene, at han måtte dø og opstå igen! Men nogle gange lytter vi ikke til den hårde sandhed. Husk, hvordan Peter forsøgte at tale Jesus fra det. De forstod det ikke. Så hvorfor måtte Jesus dø?

Historien om opstandelsen er indfanget i alle fire evangelier, og hver forfatter fortæller om forskellige dele fra den dag. Så lad os gå til Lukas beretning for at hjælpe os med at besvare det spørgsmål. Lukas 24:13

“Samme dag var to disciple på vej til landsbyen Emmaus, der ligger 11 kilometer fra Jerusalem. Mens de gik og snakkede med hinanden om alt det, der var sket, kom Jesus selv og fulgtes med dem. Men de genkendte ham ikke. „Hvad er det, I er så optaget af?”

Historien, der følger, er fænomenal. To disciple går sammen, knuste og fortvivlede, fordi Jesus døde. De kan slet ikke forstå det. En fremmed slutter sig til dem - spørger, hvad de taler om. Og de fortæller ham om Jesus, "en profet, mægtig i ord og gerning over for Gud og hele folket." Men han blev korsfæstet. Han døde. Vers 21 fortæller, 

“But we had hoped that he was the one…”

Vi havde ellers håbet. Men de fortæller ham også om nyheden, de fik fra nogle af de kvinder, der gik hen til graven. Nu ved de ikke, hvad de skal tænke. Og hele denne tid ved de ikke, at de taler til Jesus! I vers 25:

“Han sagde til dem ‘Hvor er I tungnemme. Hvorfor har I så svært ved at tro på, hvad profeterne har forudsagt?! At Messias skulle lide og dø, før han gik ind til sin herlighed, er jo netop Guds plan.” Derpå citerede Jesus stykke efter stykke fra Skrifterne, lige fra Første Mosebog og gennem alle de profetiske bøger, og han forklarede de mange profetiske ord, der handlede om ham.”

Det her er smukt. Jesus lfortæller sin livshistorie og væver hele Bibelen sammen for at vise dem – at det hele førte op til korset og opstandelsen. Messias måtte dø. Hvorfor?

Det spørgsmål bringer os tilbage til sagens kerne: kærlighed. Gud elsker os. 

“Sådan ved vi, hvad kærlighed er, Jesus Kristus gav sit liv til for os” (1. Johannes 3:16). 

Jesus måtte dø, fordi han elsker os. Han døde, så vi kunne blive tilgivet. Romerbrevet forklarer det på denne måde: 

“Synd straffes med døden” (Romerbrevet 6:23). 

Det betyder, at alle vores synder mod Gud fortjener døden. Han gav os livet, vi udnyttede det og misbrugte det, og den retfærdige straf er døden. Men Gud elsker os. Han elsker os så højt, at han gav sin eneste søn til at tage vores plads. På korset tog Jesus - som aldrig syndede - al vores synd, betalte den fulde pris og døde i vores sted.  

Men døden var ikke enden. Jesus kom for at besejre døden. Og Gud oprejste ham fra de døde. Og den kraft, der oprejste Jesus fra de døde, er den samme kraft, som oprejser os. Jesus gør os nye. Det gamle er væk, det nye er her. 

Og overvej timingen. Jesus døde for os mens vi var syndere (Romerbrevet 5:8). Han ventede ikke på, at vi blev gode. Han elskede os, når vi var værst – da vi var hans fjender. Det er seriøs kærlighed.