Om læseplan

Pust åndelig passion ind i dit ægteskabUddrag

Breathe Spiritual Passion Into Your Marriage

DAG 4 AF 7

“Guddommelig afhængighed”





Hvis dit ægteskab eller din familie føles som en joke, eller som om de er på randen af kaos, så er det ikke noget Gud ikke har set eller ikke er i stand til at råde bod på. I dag handler meget kristen undervisning om at udvikle “vores” gaver, forbedre “vores” talenter, nå “vores” potentiale, men rigtig meget af Jesu undervisning handler om at overgive sig til Helligåndens arbejde. Lad os tillade at ægteskabet lærer os at stole på denne Helligånd. Han har bevist sig selv. Hvis vi virkelig ønsker at forvandle vores ægteskaber, må vi erfare herligheden ved guddommelig afhængighed.





Gud vil aldrig kalde os til at gøre noget uden at give os alt, hvad der er nødvendigt for at fuldføre opgaven. Det vil måske ikke være alt, hvad vi tror der er nødvendigt, men alt, hvad der virkeligt er nødvendigt. Med dette siger jeg ikke at opgaven vil føles let. Men Gud lover gennem Esajas, at: “Han giver den trætte ny kraft og den svage ny styrke.” (Esajas 40:29).





Spring ikke denne tanke over, for den er afgørende: Esajas 40:29 antager, at Gud vil kalde os til forskellige opgaver, som vi ikke vil have styrke nok i os selv til at udføre.





“Hemmeligheden” bag et i sandhed helligt ægteskab er altså en person, Guds lovede Helligånd. Fordi Gud er sådan en relationel Gud (som møder vores behov for frelse ved at sende sin søn) bør det ikke overraske os, at han møder vores behov for forvandling ved også at sende sig selv i Helligåndens skikkelse.





Eftersom ægteskab er én af de mest dybe former for tilbedelse som to troende nogensinde kan dele, så er det umuligt at være gift på en hellig måde uden, at Helligånden er aktiv i vores liv og hjælper os med at forstå, hvad det betyder at elske, giver os styrken til at elske, hjælper os med at erkender, når vi mislykkes i at elske, fornyer vores hjerte, når vi er udmattede af at elske og udøser håb, når vi er modløse.





*Regner du med at Helligånden vil styrke dig og styrke dit ægteskab? I hvilke specifikke situationer manglede du evner, men oplevede at Helligånden gav dig styrke?
Dag 3Dag 5

Om denne plan

Breathe Spiritual Passion Into Your Marriage

I dette uddrag fra hans nye bog "En livslang kærlighed" taler Gary Thomas om ægteskabets evige formål. Lær praktiske redskaber, der kan hjælpe med at gøre dit ægteskab til et inspirerende forhold, der spreder åndeligt li...

More

Vi vil gerne takke David C. Cook for at stille denne læseplan til rådighed. For mere information se http://www.dccpromo.com/a_lifelong_love/

YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik